Bach’s blomstermedicin

– en hjælp til mere ro, frihed og glæde i sindet.

Bach’s blomstermedicin er enkel og nænsom

“Bag enhver sygdom ligger en konflikt mellem sjæl og sind.”
Dr. Edward Bach

Bach’s blomstermedicin er en enkel og nænsom vej til at afhjælpe psykiske ubalancer som f.eks frygt, usikkerhed, manglende selvværd og jalousi.

Gennem blomstermedicinen får du hjælp til at kaste lys over og opløse de personlighedstræk, der står i vejen for, at du kan leve et mere frit og glædeligt liv i ro og nærvær.

Dr. Edward Bach ( 1886- 1936), som var engelsk læge og forsker, erfarede gennem sit arbejde, at det er i menneskets sind, man skal finde årsagen til sygdom.

Bach fandt 38 blomster, som hver især indvirker på en specifikt psykisk ubalance.

Blomstermedicinen bliver fremstillet ved at blomsten (der anvendes planter som ikke indeholder giftstoffer) ligger i vand i solen. Herved frigøres essensen eller den sjælelige information fra blomsten til vandet. Vandet fortyndes yderligere og bruges til medicin. Der er altså tale om energimedicin. Vibrationerne er videregivet fra blomst til vand ligesom i homøopatisk medicin.

Bach’s blomstermedicin er også et oplagt suplement til session i healing eller drømmetydning.