Mit ønske er, at skabe en atmosfære, hvor du kan få en pause og møde dig selv på en ny måde. Gennem træning i at komme tilstede i sig selv, bliver det muligt at opnå klarhed og ro i tankerne og nye horisonter kan åbne sig.
For at få større opmærksomhed på, hvad der foregår i ens stille sind, er man nød til at øve sig i stilhed.
Formålet med selvudvikling er ikke at lave sig selv om, men tværtimod at blive den man i virkeligheden er – befriet fra fastlåste mønstre – og finde frem til den indre frihed.
Vi oplever alle gennem opvæksten, at vi må tilpasser os og “lægger låg på”, hvad vi egentlig føler, og hvad der er vores dybere natur. Derfor kræver det ro, nærvær, tillid og mod at genfinde sin egen vej og være sig selv.



