Jeg arbejder individuelt og i grupper med meditation og meditative øvelser på chakraer og punkter i energifeltet på kroppen. Punkter, som er forbundet med bevidstheden. På den måde bliver bevidsthedens usynlige verden forbundet med den fysiske krop.
Vi kan alle have behov for en pause i hverdagen for at se det hele fra en ny vinkel. Meditation hjælper dig til at sætte tempoet ned og give tid til eftertanke og fordybelse. De travle tanker aftager. Det der bekymre dig, ser du i et andet lys og nye muligheder viser sig.
“Man kan ikke løse problemer med den samme tankegang, som skabte dem” Albert Einstein.
Fyraftens meditation
Formålet med kurset er at finde rum af større ro, nærvær og klarhed ved at lytte indad i krop og sind og evt bruge øvelserne efterfølgende i en daglig praksis.
Vi vil lave afspænding, åndedræts øvelser og meditative øvelser. Øvelser som virker afbalancerende, styrker jordforbindelsen og overvinder kredsende tanker/“steen i skoen”
En vigtig del af kurset er at dele de oplevelser og indsigter man får undervejs. Det styrker tilliden i gruppen og skærper opmærksomheden/bevidstheden hos den enkelte. Det viser sig ofte, at den oplevelse man troede man var alene om, deler man i virkeligheden med andre.

Dato: Tirsdage 4.+ 18. nov. + 2. dec. 2025
Tid: Kl. 16:00 – 17:30
Sted: Birkefredsvej 3 C, Øland, 9460 Brovst
Pris: 200 kr.
Betales ved tilmelding senest 1. nov.
Mobile Pay: 20 83 63 32
Metode
De meditative øvelser er konstrueret, så de ikke lukker op for mere end vi er klar til, eller har lyst til. Der er indbygget sikkerheds faktor og ingen manipulation.
Mange opfatter meditation som en virkelighedsflugt, men det modsatte er faktisk tilfældet. Man mister måske koncentrationen ved et punkt og glider væk i tanke strømme, hvis man har modstand og ikke er helt parat. Men ved blidt at komme tilbage til punktet og lave øvelserne kontinuerligt, vil man med tiden opleve et friere og mere meningsfyldt liv.
Forskning og erfaring viser, at meditation forebygger psykens tendens til overtænkning og bekymring, søvnløshed, stress, angst, depression og flere andre ting.
Når man er afslappet og i ro, kan man opleve stemninger, symboler eller erindringer fremkaldt af bevidsthedens kontakt med punktet. Ved at se på disse informationers betydning i sit liv, kan man opløse blokeringer og begrænsninger og gradvist blive mere ægte. De travle tanker aftager og det der bekymre dig, ser du i et andet lys og nye muligheder åbnes.
Meditation handler dybest set om at være sig selv. Være til stede i det du mærker her og nu uden at dømme.
Meditation og billed udtryk
Udtryk gør indtryk
Denne dag vil du få mulighed for at udfolde din skaber glæde og sætte den indre dommer på pause. Alt er tilladt.
Der kræves ingen specielle tegne færdigheder. Blot lyst til at udvikle sig.
Målet er ikke at lave et smukt billede, men at udtrykke oplevelser/følelser fra meditationen eller stille sig åben for hvad der rører sig i kroppen og lade sig føre uden noget bestemt mål.
Tid og sted kommer senere
Billedet vil altid repræsenterer sider af en selv, som bliver synliggjorte og lagt ud på papir.
Ved at gå i dialog med billedet, og gennem de følelser man oplever i skaber processen – (f.eks. nemt – svært), kan man ofte associere til lignende situationer i hverdagen eller fortiden, og på den måde blive klogere på sig selv og sit liv.
Meditation i bevægelse og stilhed er en vigtig del af kurset, da det er med til at gøre os nærværende og mærke hvilke følelser, der rører sig.
Er du interesseret, ring til tlf.: 20 83 63 32
