Ofte kan fysiske skavanker, stress eller måske sorg, være anledning til, at man søger hjælp hos en healer. Healing kan hjælpe dig til, som ordet siger; at blive hel, eller at komme i balance og finde mening med livet. Også på trods af evt. sygdom. Sygdom kan ofte give anledning til, at man finder nye veje og dybder i tilværelsen.
I healing fokuserer vi ikke på symptomer, men oplever personen som et hele. Det kan betyde, at man ser sin situation fra en ny og mere klar vinkel, genfinder glæden og modet. Måske er der ting, der skal have mere opmærksomhed eller mønstre i dagligdagen, som skal ændres.
Husker man sine drømme, kan de være til stor hjælp, da de altid vil afspejle problemområder og vise vej igennem dem, samt ikke mindst vise dig dine styrke muligheder (se evt. drømmetydning).ealing er at leve i overensstemmelse med sig selv, bl.a. ved at forløse blokeringer, som er bygget op af mønstre i barndommen.
Healing og samtale
Individuelle sessioner
Vi starter med en samtale, hvor du sætter ord på, hvad du gerne vil have hjælp til. Det kan være et problem eller en situation i dit liv, som du gerne vil have en dybere forståelse af, eller måske har du “bare” brug for mere ro og nærvær i dit liv.
Krop, psyke og sjæl er forbundne. Derfor er det også muligt gennem arbejde på kroppens energifelter og punkter at frigøre spændinger, som du med ord ikke kan nå.
Det kan opleves i form af tanker, sindsstemninger eller fysiske reaktioner, som kan give dig en dybere forståelse af dig selv og dit liv.
Hvis du husker dine drømme, er det en oplagt mulighed at inddrage dem.
Når energien aktiveres kommer det ofte til udtryk i nattens drømme. Det kan hjælpe dig til at forstå årsagen til blokeringer.
Efter en healing session opleves ofte øget sindsro og klarhed.
En session varer typisk 1 time. Pris: 500 kr.

Eksempel
En kvinde fik under en healing session pludselig udslet på højre arm. Hun fortalte efter behandlingen, at hun var kommet i kontakt med en situation fra barndommen, hvor hun blev bange for sin fars vrede.
Da hun fortalte oplevelsen, forsvandt udslettet. Kvinden forstod nu hvordan oplevelsen har gjort hende handlingslammet i bestemte situationer, og at udslettet, som hun har lidt af i perioder, bliver aktiveret i situationer, hvor hun igen føler sig angst og handlingslammet.
Healingen gav anledning til, at hun startede en udviklingsproces. Med hendes egne ord havde hun lyst til at “vikle sig ud” af de mange begrænsninger, hun følte barndommen og ungdommen havde pålagt hende.
Metode
Min største inspirationskilde til forståelse af energi og healing har været Bob Moore, hos hvem jeg i mange år har modtaget undervisning og vejledning.
Gennem kvantefysikken ved vi, at alt er energi. Det vi opfatter som fysisk væv er på det subatomare plan vibrerende elektrisk energi. De fleste kan ikke se den, men mange kan lære at sanse den. Selvom vi ikke kan se energi med det blotte øje, er det ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer. Vi kan heller ikke se elektriciteten i en el. ledning.
Bob Moore kunne på baggrund af sine udvidede sanseevner se detaljeret hvordan energien bevæger og ikke bevæger sig på i andre mennesker. På den baggrund kunne han se, hvornår vi bruger os selv rigtigt, og hvornår vi modarbejder os selv.
Det var forudsætningen for, at han udarbejdede en model for hvordan tanker og følelser via den ikke fysiske energi (aura, chakraer og energipunkter) påvirker vores fysiske krop gennem hormonproducerende kirtler og nervesystem.
Samtidigt har han konstrueret et stort antal øvelser og meditationer, som alle, fra forskellige stadier, har til formål at forløse blokeringer, og hjælpe til at komme i kontakt med egne følelser, individualitet og kvaliteter.
At arbejde med Bob Moores øvelser og meditationer er ganske ufarligt, hvis de laves korrekt.
De er konstrueret, så de ikke lukker op for mere end vi er klar til, eller har lyst til. D.v.s. der er indbygget sikkerheds faktor og ingen manipulation.
